Vi er kun så gode, som de resultater vi skaber. Heldigvis er vi ret stolte af alle vores projekter.

Her på siden kan du dykke ned i de cases og projekter, vi har arbejdet med. Du kan også læse om, hvordan vi har inddraget borgerne ved brug af både digitale og analoge metoder og tilgange.

2021 blev skudt i gang med en undersøgelse af digitale platforme blandt de unge i Aarhus Kommune.

I Aarhus Kommune ville vi gerne undersøge, om digitale platforme kan gøre det nemmere og mere interessant for unge at få indflydelse på Aarhus’ fremtid. Vi inviterede derfor 4500 unge i alderen 15-29 år til at deltage i undersøgelsen. 778 besvarede vores spørgeskema og 6 deltog i test af siden ”Sammen om Aarhus”.

Hvordan foregik projektet?

Undersøgelsen bestod af 2 dele, et spørgeskema og live-test af en test-side på ”Sammen om Aarhus”. Begge blev sendt ud via Digital Post. Vi kontaktede også de forskellige folkeskoler og ungdomsuddannelser i Aarhus Kommune til deling af spørgeskemaet.

Til testen udførte hver deltager 4 opgaver:

  • Besvarelse af meningsmåling
  • Stemme på borgerforslag
  • Oprette eget borgerforslag
  • Kommenterer på en debat eller oprette en ny

Testen blev afsluttet med et kort interview om deltagerens oplevelse.

Alle 6 deltagere i testen fik et gavekort for 2 til biografen som tak for deltagelse. Blandt besvarelserne i spørgeskemaet blev der også trukket lod om 2 billetter blandt alle deltagere.

Hvad fandt vi ud af?

Ud fra spørgeskemaet stod det klart, at de unge er mest interesserede i beslutninger, som har direkte betydning for dem selv, særligt inden for emnerne:

  • Klima og Natur
  • Uddannelse og Job
  • Sundhed, Idræt og Motion
  • Kultur- og Fritidsaktiviteter
  • Køn og Ligestilling

57% og 18% unge fandt det sandsynligt og meget sandsynligt at de ville bruge en digital platform til at få indflydelse. Mulighederne på platformen skulle især være, at de unge kan:

  • Deltage i afstemninger om beslutninger (50,9%)
  • Følge med i udviklingen af en sag, der interesserer mig (47,4 %)
  • Besvare meningsmålinger (41,6 %)

Testen viste, at de unge generelt godt kunne lidt siden og finde ud af at bruge den. De var især begejstrede for meningsmåling, og at man kunne dele siden via sociale medier. Deres brug af siden ville afhænge af relevans og interesse. Det var vigtigt for flere, at borgerforslag og debatter blev taget seriøst og tages med videre til f.eks. Byrådet. 

Hvilke metoder brugte vi?

  • Spørgeskema
  • Live-test
  • Interview

 

Bæredygtighedsplanen er en ny strategi for sociale indsatser i fremtidens Aarhus

Bæredygtighedsplanen er Sociale Forhold og Beskæftigelses nye strategi for de sociale indsatser i fremtidens Aarhus. Indsatsen er fordelt på 5 områder, som retter sig mod børn og unge, hjemløse, handicappede og borgere med psykisk sygdom. I projektet samarbejdede Sociale Forhold og Beskæftigelse med Udvikling & Demokrati om at lave digital borgerinddragelse via ”Sammen om Aarhus”.

Hvordan foregik projektet?

I løbet af efteråret 2020 kunne alle borgere, foreninger og organisationer komme med deres forslag og ideer til, hvad der kunne gøres af nye tiltag inden for 5 temaer:

  • Bedre hverdag for børn med særlige behov
  • Flere unge i job og uddannelse
  • Bedre hverdag for voksne med handicap
  • Bedre hverdag for aarhusianere med psykisk sygdom
  • Flere hjemløse i egen bolig

De kunne samtidig kommentere og stemme på forslagene for at vise støtte.

Sideløbende med projektet kunne borgerne deltage i digitale gå-hjem-møder, som havde til formål at fremme dialogen om hver af temaerne. På Sammen om Aarhus blev der oprettet over 75 forslag, input og interviews, som efterfølgende blev samlet i en Bæredygtighedsplan.

Planen indeholder flere målgrupper for hvem, digitale indgange kan være en udfordring. Derfor blev der også indsamlet input via postkort, noter fra de offentlige gå-hjem-møder og interviews med nogle borgere. Alt sammen blev samlet på Sammen Om Aarhus, hvilket gav et overblik over de samlede input.

Hvilke metoder brugte vi?

  • Borgerdialog
  • Digitale møder

Vil du vide mere?

I 2021 bliver aarhusianerne inviteret til en samtale om, hvordan vi kan halvere CO2-udledningen fra transportområdet frem mod 2030.

I vinteren 2020 modtog 10.000 aarhusianere en invitation til at deltage i en borgersamling om klimavenlig transport i Aarhus. Projektet er et samarbejde mellem Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Omstiller, Grøn Mobilitet og Sager der samler. Projektet følges og støttes derudover af Aarhus Onsdag og FO-Aarhus

I foråret 2021 deltog 24 borgere i 4 borgersamlinger, hvor de skulle komme med anbefalinger til, hvordan vi kan halvere C02-udledningen for transport i kommunen. Borgernes anbefalinger blev diskuteret på et offentligt møde i april.

Hvordan foregik projektet?

Invitationen blev sendt med Digital Post. De borgere, som gerne ville være med, udfyldte derefter et spørgeskema med oplysninger om køn, alder, uddannelse, bopæl, samt adgang til bil. Ud af 380 tilmeldte borgere, blev 24 borgere udvalgt. Borgerne blev udvalgt efter, hvordan de passede ind i en af de 24 borgerprofiler. Borgerprofilerne er lavet ud fra MASS LBPs principper med de 5 kriterier:

  • Køn
  • Alder
  • Uddannelse
  • Bopæl
  • Adgang til bil

Det var vigtigt, at hver profil afspejlede borgerne i Aarhus, sådan at alle var repræsenterede. Med hjælp fra ”Aarhus i tal”, sammensatte vi 24 profiler, som var spredt ud på kriterierne. Det fremmer også, at flere holdninger og behov indgår i samtalen om nye trafikløsninger i Aarhus.

Tre nedslag i nøgletal

Forskellen mellem profilerne og de tilmeldte borgere var lille. For at illustrere forskellen i repræsentativitet mellem tilmeldte borgere, og hvem der endte med at deltage i borgersamlingen, kan du her se tal på tre nøglekriterier:

Unge mellem 16-29 tilmeldte sig i lav grad

Aarhus generelt: 30 %. Tilmelding: 18 %. Borgersamling: 29 %

Få personer med folkeskole/ungdomsuddannelse som højest opnåede uddannelse tilmeldte sig

Aarhus generelt: 55 % Tilmelding: 22 %. Borgersamling: 50 %

Borgere i oplandet tilmeldte sig i lavere grad end borgere fra midtbyen og forstæderne

Aarhus generelt: 39 % Tilmelding: 29 %. Borgersamling: 37 %

Hvilken metoder brugte vi?

  • Borgerlotteri
  • Borgersamling

Hvordan skal fremtidens byrum, mobilitet og bygninger være, så Aarhus er til glæde for alle borgere?

I foråret 2020 blev borgerne i Aarhus Kommune inviteret til at svare på tre spørgsmål:

  • Hvordan udnytter vi pladsen i byrummet, så flest mulige får gavn af pladsen?
  • Hvordan skaber vi bedre fremkommelighed, når vi bliver flere?
  • Hvordan kan flere få glæde af de kommunale bygninger?

Hvordan foregik projektet?

I løbet af 8 dage deltog over 3.000 borgere i projektet. De formulerede 72 borgerforslag.

Processen foregik på Sammen om Aarhus, som havde 15.000 besøg. Forslagene blev delt vidt og bredt, og borgerne lavede 350 kommentarer på siden.

Danmark var ramt af COVID-19. Derfor foregik hele processen 100% digitalt. 

De 72 forslag blev givet videre til byrådspolitikerne, som brugte dem som inspiration til udvikling af nye forslag. 

Hvilke metoder brugte vi?

 

I Tranbjerg, der ligger lidt uden for Aarhus, blev borgerne tildelt 320.000 kr. Det blev starten til et projekt med fokus på bevægelse og fællesskab.

I projektet var det borgene, som kom med forslag til, hvad pengene skulle bruges på. De eneste krav var, at det skulle støtte op om projekter, hvor fysisk aktivitet indgik. Aktiviteterne måtte heller ikke kræve medlemskab. 

Hvordan foregik projektet?

Borgerne kom med 14 forslag, hvoraf 12 gik videre til afstemning. 

Herefter var det op til Tranbjergs borgere at stemme på de forslag, som de mente, skulle støttes. Siden Sammen om Aarhus blev brugt gennem hele projektet. Her kunne borgerne uploade deres forslag og stemme på de projekter, de bedst kunne lide.

1213 borgere deltog i projektet, og de 12 forslag blev til 6 projekter. Borgerne i Tranbjerg fik i den forbindelse en sidste opgave: De skulle sørge for, at projekterne blev til noget.

Tranbjerg får blandt andet en junglesti til børnene, et værested for byens unge og en parkourbane. 

Hvilke metoder brugte vi?

Hvordan får vi flere unge mellem 15 og 25 år til at deltage i de demokratiske processer?

Mange unge deltager ikke i valg, borgermøder og byråd. En stor del af de unge er desuden utrygge ved at dele deres mening, fordi de ikke føler, at de ved nok om politik. 

For at arbejde med den problemstilling blev der lagt 80.000 kr. ud som et åbent budget for alle unge i Aarhus. Ved at invitere unge ind til at udvikle forslag og prioritere 80.000 kr. blev der skabt en anderledes arena, hvor de unge kunne prøve kræfter med politik og demokrati i praksis.

Hvordan foregik projektet?

De unge uploadede deres forslag på Sammen om Aarhus. Her kunne de også stemme på andres forslag.

For at understøtte idéudvikling afholdt vi en udviklingsworkshop for alle interesserede unge.

De to forslag, der fik flest stemmer, var en ambassadøruddannelse for unge i affaldsindsamling og affaldssortering samt et shelter i Beder-Malling, der skulle udvikles og bygges af unge. Shelteret skulle formidle værdier om natur og medborgerskab.

Unge i Danmark er blandt dem i verden, der ved mest om politik og samfund. Samtidig er den nuværende ungdomsgeneration den mest politisk interesserede siden 68-generationen. En stor del af de unge brænder for bæredygtighed, og derfor var temaet for forslagene klima, miljø og FN's 17 verdensmål.

Hvilke metoder brugte vi? 

Hvordan ønsker borgerne i Trøjborg, at fremtidens bydel skal se ud? Og hvordan får vi hørt deres stemme?

Bydelstelefonen i Trøjborg var en del af projekt "Digital Bydel". Frivillighuset i Trøjborg var interesseret i at vide, hvad borgerne tænkte om fremtidens Trøjborg.

Hvordan foregik projektet?

På Tordenskjoldsgade blev der sat en telefonboks op. Her kunne borgerne indtale deres forslag.

Der blev indtalt 233 beskeder i telefonen, hvor der blev foreslået alt fra fællesspisning til flere skraldespande i bydelen.

Beskederne blev samlet i et idékatalog, som blev overrakt Trøjborgs Fællesråd.

Hvilke metoder brugte vi?

Hvilke udfordringer og barrierer oplever de unge i mødet med det offentlige? Det skulle en ungesamling undersøge.

"Ungesamling om den digitale kløft" er et projekt, som blev sat i værk af Borgerservice. 

Hvordan foregik projektet?

Ti unge i alderen 16-17 blev ansat af Borgerservice til at deltage i projektet. Her skulle de arbejde med temaerne:

  • Styrke demokratisk deltagelse 
  • Styrke det digitale medborgerskab

De unge kom blandt andet med forslag til, hvordan digitale services fra det offentlige kan blive mere relevante for de unge. 

Det resulterede i 3 forslag og et væld af anbefalinger. Blandt andet i form af en ny hjemmeside Ungborger.dk og videointroduktioner målrettet til de unge. 

Samtidig fik Borgerservice et indblik i de unges udfordringer og perspektiver på det offentlige og de services, som Borgerservice tilbyder.

Hvilke metoder brugte vi?